Serie A -Italiensk professor fortryder: Det var en joke
2020-04-14 15:15:01
Foto: Getty Images

Italiensk professor fortryder: Det var en joke

Den italienske sundhedschef Giovanni Rezza hævder, at det var en joke, da han anbefalede en aflysning af Serie A-sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Giovanni Rezza, der er direktør i det italienske institut for sundhed, annoncerede mandag, at Serie A efter hans mening bør aflyses, da det sundhedsfagligt ikke giver mening at spille fodbold i nær fremtid.

Det var et hårdt salg for fortalerne af at genoptage sæsonen, og Lazios talsmand Arturo Diaconale reagerede vredt og bad Rezza om at koncentere sig om at finde en kur eller en vaccine i stedet.

Nu trækker Rezza så i land og hævder, at han ikke var seriøs.

- Diaconale tog en joke som alvor. Hvis jeg havde vist, hvad Diaconale ville sige et par timer siden, ville jeg ikke have lavet den joke, siger Rezza til TMW.

Rezza holder fast i en vis skepsis, men vil ikke ødelægge håbet for nogen.

- Det er et meget sensitivt emne i Italien, så beslutningen skal naturligvis overvejes. Når folk er hjemme, vil de også gerne se fodbold. Vi kan overveje at genoptage sæsonen for tomme tribuner, siger Rezza og understreger at selv det kræver store sikkerhedsforanstaltninger:

- Det er meget svært at få implementeret, men vi må evaluere på det. Det bliver en svær beslutning. Og det er ikke os, der bestemmer, om der skal genåbnes efter 3. maj. Vi kan kun give retningslinjer i forhold til, hvordan man skal opføre sig.

Italiens sportsminister Vincenzo Spadafora har indtil videre en plan om, at klubberne kan genoptage træningen efter 3. maj, og derefter kan sæsonen muligvis genoptages i slutningen af maj.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce