2026-04-01 19:55:00

Italiensk VM-fiasko: Napoli-præsident vil reformere Serie A

Napolis præsident, Aurelio De Laurentiis, vil have Serie A skåret ned til 16 hold. Det vil hjælpe det italienske landshold, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 31. runde

FT

NAP

1 - 0

ACM

Italien tabte tirsdag aften til Bosnien-Hercegovina efter straffesparkskonkurrence, og dermed misser de VM for tredje gang i træk.

Det har fået Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis til at reagere. Han mener, at klubberne i Italien spiller for mange kampe, og det går udover landsholdet.

- Vi har altid sagt, at vi spiller for meget, og at det ødelægger spillerne. Alt i italiensk fodbold er i dvale, og hvis intet ændrer sig, sker der ingenting, siger han til Radio CRC.

De Laurenttis har konkrete forslag til de ændringer, han efterspørger.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Italiensk VM-fiasko: Napoli-præsident vil reformere Serie A
Foto: Yara Nardi/Reuters/Ritzau Scanpix

- Hvis vi gik tilbage til at være 16 hold i Serie A og afskaffede Super Cups, der skal spilles i Saudi-Arabien, ville vi redde vores spillere.

- Vi bør skære ned til 16 hold og dermed have færre kampe i ligaen. Landsholdet vil også have mere tid til at træne, hvis vi gør det sådan.

Italien har ikke været med til VM siden 2014, hvor de røg ud i gruppespillet. Den stolte fodboldnation kan dog glæde sig over, at de vandt EM i 2021.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 31. runde

FT

NAP

1 - 0

ACM

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce