Italien er hårdt ramt af coronakrisen, og det betyder, at mange af de italienere, der ikke bor i Italien har det hårdt med at se på, hvordan hjemlandet kæmper.
Det gælder også for FC Nürnberg-profilen Enrico Valentini, som er født og opvokset i Tyskland, men har italienske rødder og familie i støvlelandet.
- Jeg tænker slet ikke på fodbold lige for tiden. Det er så langt væk, siger Enrico Valentini til Bild.
- Det er utrolig stressfyldt. Især når man ser italienske nyheder. Det hele er meget, meget deprimerende, når man ser på, hvordan tilstanden er i Bergamo og Brescia, siger Enrico Valentini.
Han fortæller desuden, at han er klar til at opgive noget af sin løn, hvis det kan hjælpe FC Nürnberg.


Nürnberg
Tyskland 2. Bundesliga































