Premijer Liga -Ivan Prelec lander nyt trænerjob
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2026-06-29 14:15:16
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ivan Prelec lander nyt trænerjob

Ivan Prelec har fundet et nyt job efter fyringen i Vejle Boldklub, da han står til at blive nye cheftræner for FK Zeljeznicar Sarajevo i den bosniske liga.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ivan Prelec har stået uden job, siden han tilbage i november blev fyret som cheftræner i Vejle Boldklub.

Men det er slut med at tage på arbejdsformidlingen for den 38-årige kroat, da Prelec nu har fået sin fremtid på plads.

FK Zeljeznicar Sarajevo meddeler på sin hjemmeside, at Prelec overtager tøjlerne i klubben. Han har derfor stået i spidsen for mandagens træning.

Den bosniske klub tilføjer desuden, at den officielle præsentation af trænerstaben vil finde sted i løbet af de næste par dage.

Man skal først have de sidste aftaler på plads, mens man ligeledes skal have styr på det praktiske og papirarbejdet.

Men billeder fra klubbens X-profil viser, at Prelec allerede har taget hul på sit nye trænerjob i Bosnien-Hercegovina.

I sidste sæson sluttede FK Zeljeznicar Sarajevo som nummer seks i den bosniske liga.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce