Manchester United-ikonet Jaap Stam blev i løbet af sommeren ansat som manager i Reading, og han har siden da ledt efter forstærkninger til holdet - blandt andet i forsvaret. Hollænderen har således udset sig Manchester Uniteds Tyler Blackett.
- Vi kigger stadig efter et par tilføjelser til truppen. Jeg kender ikke Tyler personligt, men jeg ved, hvad han kan, hvilken type spiller han er, og hvordan han kan spille. Men jeg ved endnu ikke, om det kommer til at ske. Vi har vist vores interesse, men jeg ved endnu ikke, om vi vil lykkes med at få ham til klubben, siger Stam ifølge Sky Sports til Get Reading.
Tyler Blackett fik Premier League-debut i Manchester United i starten af 14/15-sæsonen, hvor han spillede de første fem kampe for United. Siden da forsvandt spilletiden, og i sidste sæson var Blackett udlejet til Celtic, hvor han heller ikke fik synderlig meget spilletid.


Manchester United
Reading
Premier League
Championship































