2. division -Jack Majgaard har mod på mere efter fyring: Føler ikke jeg er færdig
2023-04-08 07:30:00
Foto: FC Roskilde

Jack Majgaard har mod på mere efter fyring: Føler ikke jeg er færdig

Jack Majgaard er netop blevet fyret som FC Roskilde-manager, men han siger til bold.dk, at han er klar på en ny udfordring. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 22. runde

FT

AAF

1 - 1

FCR

15 måneder fik Jack Majgaard i FC Roskilde, inden han tidligere på ugen fik sparket i FC Roskilde. 

Nu skal den tidligere Lyngby-træner finde ud af, hvad der skal ske, og han er klar til at springe ud i et nyt projekt. 

- Jeg skal ikke bruge en pause. Jeg føler ikke, at jeg er færdig, tværtimod. Jeg er fuld af energi. Derfor er jeg altid klar på at komme videre, men det skal være det rigtige. Det skal være et sted, hvor jeg føler, at der er en forståelse for, hvad fodbold er, så man får mulighed for at skabe succes og udvikle noget, siger Jack Majgaard til bold.dk. 

Vil skabe udvikling

Majgaard fortæller, at han sagtens kan se sig i andre roller end i cheftrænerstillingen.

- Tankerne er lidt det samme, som det altid har været. Jeg vil gerne fortsætte inden for trænervirket. Jeg har ikke noget imod at være cheftræner igen, men det, som jeg brænder allermest for, er, at man får tid til at arbejde med ting for at skabe succes i længden. 

- At være cheftræner er nok der, hvor der er mindst tid til at påvirke tingene. Derfor kan det sagtens være andre roller inden for fodbolden, hvor man har tid til at udvikle ting og forbedre ting. At arbejde med unge mennesker og udvikle dem og spillet brænder jeg for. 

Går du efter et bestemt niveau?

- Da jeg tog til FC Roskilde, ville jeg gerne på højere niveau, men det var udsigten til, at vi kunne komme op på et højere niveau inden for nogle år. For mig er det nok at være i et elitemiljø, der arbejder jeg bedst. Det går jeg efter, siger 50-årige Jack Majgaard til bold.dk. 

Udover Lyngby og FC Roskilde har Jack Majgaard blandt andet tidligere været træner i Landskrona BoIS, Lunds BK og Kristianstad.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 22. runde

FT

AAF

1 - 1

FCR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce