AGF har tirsdag sat navn på klubbens nye U19-træner.
Valget er faldet på Jacob Dehn, som som dermed vender tilbage til Aarhus, hvor han tidligere har været U15-træner.
Siden AGF-tiden har Dehn været forbi klubberne Skive IK, Kolding IF og AC Horsens, hvor han har været assistenttræner.
AGF-talentchef Marc Søballe sætter på klubbens hjemmeside ord på ansættelsen:
- Vi er glade for at kunne byde Jacob velkommen i AGF. Vi har et akademi, der er inde i en positiv udvikling, og vi tror på, at Jacob kan være med til at flytte vores U19 hold i samarbejde med det øvrige team omkring holdet.
- Vores U19-hold skal være så tæt på vores førstehold som muligt, og her tror vi på, at vi har fundet den rette profil, som kan bidrage og fortsætte det arbejde, der allerede er i gang. Det handler ikke kun om spillestil, men også om det daglige samarbejde mellem akademi og førstehold, hvor vi de senere år er kommet endnu tættere på hinanden.
Artiklen fortsætter efter billedet

30-årige Dehn har første arbejdsdag 22. juni, hvor opstarten til den nye sæson begynder.
Han glæder sig til at vende tilbage til AGF.
- Jeg er utrolig glad og stolt over at blive en del af klubben. AGF har en speciel sammenhængskraft i byen, og muligheden for at være med til at udvikle de næste store talenter til førsteholdet har været enormt attraktiv fra første samtale.
- Jeg oplever et stærkt match mellem klubbens ambitioner, spillestil og mine egne værdier omkring udvikling, intensitet og mod i spillet. Der er et stærkt fundament at bygge videre på, og jeg glæder mig til arbejdet, der venter i AGF.
Jacob Dehn overtager trænerposten fra Niki Zimling, som i foråret tog til AC Horsens.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

AGF
3F Superliga


























