2025-12-11 07:00:00

Jakob Kehlets største fan: Kørte til Liechtenstein for min trøje

Dommer Jakob Kehlet er glad for de mange fodboldtrøjer, som han gennem sin karriere har fået samlet ind. Han husker dog en episode, hvor han mødte verdens største Jakob Kehlet-fan, som var kørt til Liechtenstein for at få dommerens egen trøje.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første kvartfinale

FT

OB

1 - 0

AGF

December byder traditionen tro på julekalender på Bold, og i år stiller vi skarpt på fodboldtrøjer og fortæller de sjove, skøre og opsigtsvækkende historier.

Hvilken trøje har spillerne byttet sig til, hvilken stjerne jagtede de forgæves et trøjebyt med, hvilken trøje betyder noget helt særligt for dem og meget andet.

Det er nu blevet 11. december, hvor vi for en stund forlader de fodboldspillere, som vi hidtil har talt med.

Der er nemlig også andre inden for kridtstregerne, som gennem tiden har måttet bytte trøjer.

Gaver til dommere
En af Danmarks mest erfarne dommere er 45-årige Jakob Kehlet.

Aarhusianeren er den aktive dommer, som har dømt flest Superliga-kampe med 315 af slagsen, mens det også er blevet til opgør rundt i hele Europa.

Det er især de europæiske kampe, som Kehlet husker tilbage på, når han skal sætte ord på de trøjer, han har fået gennem karrieren.

- Der er et vist beløb, som vi dommere må få gaver for. Det skal jo ikke ligne noget, som kan lugte af matchfixing eller sådan noget. Beløbet er faktisk meget tæt på det, som er værdien for en fodboldtrøje.

- Det har typisk været, når vi kom ud til de store klubber. Der kunne man få gaver som et minde for kampen. Her har vi tit fået en spillertrøje. Det er et godt minde, så jeg gemmer mine trøjer. Sådan har det været fra starten.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Jakob Kehlets største fan: Kørte til Liechtenstein for min trøje
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix

Og der er flere, som Kehlet ser tilbage på med glæde.

- Jeg har fra nogle klubber, som ikke findes mere i Ukraine. Det er blandt andet en trøje fra Metalurh Donetsk. Der havde de sat vores alder på som trøjenummer plus vores navn. Det var en fed feature.

Kampen fandt sted tilbage i 2012, da Metalurh Donetsk og FK Celik Niksic tørnede sammen i kvalifikationen til Europa League.

Blev svinet til af Djemba-Djemba
Jakob Kehlet har gennem sin karriere fået flere trøjer fra danskere, som han har mødt i forbindelse med europæiske opgaver.

Det er dog sjældent, at han har fået en trøje herhjemme i Danmark efter kampene i Superligaen. Men Kehlet husker dog en episode, hvor et raseri førte til en undskyldning i form af en spillertrøje.

- Husker du Eric Djemba Djemba? Han spillede i OB, hvor jeg havde dem i en kamp mod FC Midtjylland. Han mistede besindelsen helt.

- Jeg forsøgte med alt, hvad jeg havde, at undgå at give ham et rødt kort. Han var tydeligt frustreret over alt i den kamp. Han skældte mig ud, så jeg måtte give ham et gult kort.

- Jeg måtte bruge alle mine redskaber og tale med anførerne for at ignorere ham. Jeg sagde til anføreren: 'Pas nu på ham her, ellers ender det med endnu et gult kort'.

Men sådan gik det ikke, da Djemba Djembas raseri til sidst gik over stregen.

- Han blev ved og ved, og så måtte jeg give ham et nyt gult kort, så han blev udvist. Han måtte ud af vagten.

Foto: Nf/Ritzau Scanpix.

Djemba Djemba var fortsat rasende, men måtte nu en tur tidligt i bad.

Det var dog ikke Kehlets sidste opgør med OB eller Djemba-Djemba for den sags skyld, og derfor skulle de to mødes igen.

- Nogle uger senere dømmer jeg OB på hjemmebane, hvor han faktisk kommer hen til mig. Her har han en trøje med som undskyldning. Han sagde undskyld for hans opførsel bagefter. Det er et meget sjovt minde at have.

- Han vidste jo godt, at der lige var sprunget en sikring, siger Jakob Kehlet med et grin.

- Det er sket tit, at en spiller er kommet efterfølgende og sagt undskyld. Det har jeg da også selv gjort flere gange. Jeg troede så bare, at han ville komme med en 'high five', men han havde så en trøje med til mig.

Verdens største Kehlet-fan
Det er sjældent, at dommere bytter trøjer med hinanden.

Det er dog endnu sjældnere, at dommere må give en trøje ud til en fan. Men det er faktisk noget, som Jakob Kehlet var nødt til at gøre i forbindelse med en kamp i Liechtenstein.

- Haha! Jeg har en rigtig god historie til dig. Jeg har engang givet min dommertrøje væk til en, som faktisk var fan af mig.

- Jeg var nede og dømme en kamp mellem Liechtenstein og Island tilbage i 2023, men her var der så en tysker, som var fan af mig. Han var rejst hele vejen fra Tyskland for at se mig dømme.

- Han stod endda med et kæmpe skilt ude foran stadion, hvor der stod: 'Jakob Kehlet! Jeg er kæmpefan. Må jeg ikke få din trøje efter kampen?', som han havde fået oversat til dansk, griner Jakob Kehlet.

- Der var endda et billede af mig, så det var ret gennemført. Det var et kæmpe ark. Vi grinede lidt af det. Alle drengene, som mine linjedommere, stod og filmede det på video, så vi også havde et minde om det. Det var lidt skægt.

Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Den tyske Kehlet-fan var dukket op inden kampen med det store skilt i håb om at få dommerens trøje. Den kunne han af gode grunde ikke få, da Kehlet skulle bruge den.

Men tyskeren gav ikke op.

- Han ventede i over to timer på mig, da vi jo skulle runde af og færdiggøre rapporter efter kampen. Så syntes jeg også, at han havde fortjent at få den trøje.

Men Kehlet fik ikke rigtigt den store forklaring på, hvorfor en tysker var hans store beundrer.

- Nej, det spurgte jeg faktisk ikke så meget indtil. Han havde bare fulgt min karriere lidt og syntes, at jeg var en god dommer. Han var måske i 30'erne, så det var ikke en ung fyr.

Podcast Cover

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF

Hattrick | Afsnit 13

FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.

Læs mere
-16:24

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første kvartfinale

FT

OB

1 - 0

AGF

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce