


AGF fik en regulær gave af Viborg FF søndag.
Inden Aarhus-mandskabets opgør mod Randers blev sparket i gang, tikkede Viborgs resultat mod FC Midtjylland ind.
En dramatisk afslutning gjorde, at Viborg fik 3-3 mod FC Midtjylland, som dermed missede vigtige point i topstriden i Superligaen.
FC Midtjyllands pointtab valgte AGF-cheftræner Jakob Poulsen at bruge i pausen af deres kamp.
- Jeg sagde det i lidt en sidebemærkning i pausen. Hvis der manglede et eller andet, hvor man lige syntes, at man skulle have ondt af sig selv og sådan nogle ting, syntes jeg, at det var en god ting at vide.
- Hvis vi formåede at køre den hjem i dag, ville det også betyde noget ganske fornuftigt for stillingen. Det var mere som en motivation, tror jeg, udtaler Jakob Poulsen til Bold og den øvrige presse.
Artiklen fortsætter efter billedet

AGF formåede også at hente en sejr, da man slog Randers FC med 2-1.
Men for Henrik Dalsgaard betød Poulsens vise ord ikke det store.
- Vi fik det at vide til anden halvleg. Men det var ikke noget, som ændrede noget. Vi skulle stadig ud og gøre alt derude.
- Om de (FCM, red.) havde vundet eller tabt, var nok ikke det, der havde gjort, om vi havde taget fat i bolden og spillet en masse. Så det var ikke, fordi det ændrede noget, udtaler Henrik Dalsgaard.
AGF topper nu Superligaen med 40 point. Det er fire flere end FC Midtjylland på andenpladsen.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere

AGF
3F Superliga








































