Andreas Bruhn er tilbage i dansk fodbold, da kantspilleren fortsætter karrieren i Jammerbugt FC.
Bruhn var senest på kontrakt i norske Arendal, men fortsætter nu karrieren i 2. division.
- Jammerbugt FC var allerede i mine tanker, da klubben kontaktede mig. Jammerbugt FC passer godt ind i forhold til min situation, efter jeg er vendt hjem til Aalborg.
- Jeg skal i gang igen efter min skade og vil samtidig gerne fortsætte på de studier, jeg er startet på i min skadesperiode.
- Hos Jammerbugt FC får jeg fodbold på et godt niveau og en klub med ambitioner og en god træningskultur, så det er et godt sted for mig i forhold til at finde tilbage til mit niveau, siger Bruhn i en pressemeddelelse.
26-årige Bruhn har haft problemer med en hofteskade.



Jammerbugt FC
Arendal
2. Division
CampoBet 2. division































