2022-01-30 21:39:43

Jammerbugt: Gavranovic spillende assistent

Jammerbugt FC har søndag præsenteret rutinerede Sead Gavranovic som ny assistenttræner i klubben med den funktion, at han kommer til at være spillende træner. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 18. runde

FT

JAM

1 - 1

FAM

Jammerbugt FC har i vinterpausen oplevet en del rokeringer i trænerteamet, hvor den tidligere assistenttræner Nabil Trabelsi har taget over som ny cheftræner efter Bo Zinck, der i stedet er blevet Head of Sport i 1. Divisionsklubben. 

Samtidig er tidligere assistenttræner Jan Rasmussen helt stoppet i klubben for at tage en fodboldpause, så der har åbnet sig et behov i klubben for en ny assistenttræner. 

Det har klubben så fundet søndag i den erfarne og aktive spiller Sead Gavranovic, som fremover vil agere spillende assistenttræner. Det bekræfter klubben i en pressemeddelelse. 

- Jeg har selvfølgelig gjort mig mange overvejelser i forhold til dette. Jeg har længe gået med tanken om, at jeg på sigt gerne ville prøve trænergerningen, når jeg selv var færdig med at spille, udtaler Gavranovic om sit nye hverv i klubben og fortsætter.

- Nu opstod der så pludselig en mulighed for mig, hvor jeg kunne kombinere begge ting, og få lov at snuse til den anden side af linjen. Samtidigt har jeg også muligheden for at hjælpe holdet inde på banen, når der er brug for det, og det synes jeg lyder vildt tiltalende for mig lige nu.

- Hovedårsagen, til at jeg tog rollen, er nok, at jeg har været med i så mange år og har været med på rejsen fra 2. Division. Så jeg synes, jeg havde et ansvar, nu vi er nået så langt som klub og nu befinder os i 1. Division.

- Det giver mig en mulighed for at være med til at påvirke, hvordan vi gør mange af tingene, både på og udenfor banen, og derved forhåbentlig bevare mange af de dyder, som vi også har været kendt for tidligere.

Cheftræner Trabelsi stemmer i til Gavranovic' overvejelser og ser frem til samarbejdet. 

- Det er en rigtig god nyhed. Sead kender klubben og menneskerne i og omkring den godt. Det er vigtigt for os lige nu. Sead gør et fantastisk stykke arbejde, både på og uden for banen, og jeg er meget glad for at have ham med på holdet samt som en del af trænerteamet.

- Det er en meget vigtig rolle, og Sead har allerede gjort det godt i vores forberedelser. Han er en fantastisk fyr, som er meget åben og klar til at hjælpe alle spillerne. Det er sådan, det skal være. Som en stor familie. Det er meget vigtigt, og det er det, vi har brug for nu.

- Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med Sead og resten af teamet. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 18. runde

FT

JAM

1 - 1

FAM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce