Jammerbugt er for første gang med i 2. divisions oprykningsspil, og kantspilleren Nicklas Sørensen har ganske optimistisk anlagt efter gruppesejren i pulje 3.
- Målet med foråret siger lidt sig selv. Vi kan ikke rykke ned, men vi kan rykke op. Der er nogle rigtig dygtige hold, men det er divisionshold ligesom os, og ikke Superliga hold. Alt kan lade sig gøre, siger Sørensen til klubbens hjemmeside og tilføjer:
- Det bliver enormt svært, men sjovt og lærerigt. Jeg siger ikke, vi går til træning og venter på, at vi rykker op, slet ikke, men jeg siger, at vi vil gøre alt for at drille de øvrige i puljen. Især på hjemmebane, hvor jeg er sikker på, der venter nogle rigtig sjove kampe.
Jammerbugt høstede 29 point i efteråret – kun overgået af Hvidovre – men tager beskedne syv point med til foråret, hvor de starter som nummer syv i oprykningsspillet.


Jammerbugt FC
CampoBet 2. division
































