2022-04-07 16:01:20

Jammerbugt-profil om kaos: Har ondt af dem

Jammerbugts spillende assistenttræner Sead Gavranovic har ondt af de seks spillere, der står til at blive sendt på gaden. Han har næsten ikke ord for det, der foregår i klubben lige nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 24. runde

FT

JAM

2 - 1

EFB

Jammerbugt FC er i yderst alvorlige problemer.

Spillerforeningen har meddelt, at seks spillere torsdag bliver sendt på gaden, fordi den tyske klubejer, Klaus-Dieter Müller, ikke har betalt sin gæld til Jetsmark Idrætscenter, hvor spillerne bor.

Det sker efter lønnen er udeblevet i en uge, og spillende assistenttræner i Jammerbugt, Sead Gavranovic, er berørt af torsdagens absurde nyhed.

- Jeg vil ikke ønske for nogen, at de kommer til et andet land og lige pludselig står uden tag over hovedet. Jeg ved ikke, om det kommer til at ske, men det håber jeg bestemt ikke, siger Sead Gavranovic til bold.dk.

- Jeg vil være utrolig ked af, hvis det skete. Det er ikke det, vi gerne vil forbindes med i Jammerbugt, men man skal huske, at det ikke er os i klubben, der gør det her. Det er noget, vi ikke har kontrol over.

Når du siger "hvis det skete", er det så fordi, du håber, at pengene når at komme?

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Jammerbugt-profil om kaos: Har ondt af dem
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

- Ja, jeg håber, pengene kommer. Vi vil jo bare gerne kunne spille fodbold, så vi håber, der dukker nogle penge op fra præsidenten, så vi kan spille fodbold.

- Det er en synd og skam, og jeg har ondt af spillerne. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige.

Sead Gavranovic har selv fået sin løn som normalt, men det har flere af spillerne ikke, og han regner heller ikke med, den er tikket ind torsdag.

- Jeg har ikke hørt, om de andre har fået løn, så jeg går ud fra, det er samme situation som i går. Jeg tror, det er lidt random, hvem der ikke har fået løn, men det er spillere.

Synd for fodbolden
Spillerforeningen er gået ind i sagen i Jammerbugt FC, og derfor er det begrænset, hvad Sead Gavranovic må udtale sig om.

Han kan dog godt fortælle, at det følelsesmæssigt ikke er nogen sjov omgang at være en del af.

- Det er ikke super fedt at stå i. Især ikke når man har været her i mange år og kan se, hvad der foregår hver eneste dag. Det er ikke sjovt at få spørgsmål hver dag om, hvor stort et kaos det er.

- Vi er en lille klub, og vi ville gerne fokusere på, at det er stort, at vi er med i 1. division, men det er ikke så meget fodbold, der bliver snakket om. Det er super ærgerligt og svært at være i.

- Det er synd for fodbolden. Det er desværre ikke første gang, vi ser den her slags, men jeg havde ikke håbet, at det skulle ske i min klub.

Hvad tror du, det her ender med?

- Åh, det vil jeg slet ikke spå om. Jeg håber bare, vi kan fokusere på kampen på søndag (mod Esbjerg, red.)

- Jeg har ikke tænkt mig at spekulere i, om ejeren har penge eller ej. Det er hans problem. Jeg vil bare gerne fokusere på det, jeg er ansat til, og det er at spille fodbold.

Tænker du, at kampen på søndag bliver afviklet uanset hvad?

- Ja, det går jeg ud fra, og det er det, vi forbereder os på, siger Sead Gavranovic.

Klaus-Dieter Müller forsikrede onsdag, at alt er som normalt i klubben, og at pengene var på vej, men torsdag har sagen altså taget en drejning i form af de seks spillere, der bliver sendt på gaden.

Jammerbugt FC ligger sidst i 1. division. Søndag klokken 14.00 kommer Esbjerg på besøg.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 24. runde

FT

JAM

2 - 1

EFB

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce