Jammerbugt FC benyttede en ulovlig spiller i sæsonens sidste kamp mod Esbjerg fB.
Det har Fodboldens Disciplinærinstans vurderet efter at have kigget på sagen, og derfor er Jammerbugt FC blevet taberdømt.
Det fremgår af en kendelse på DBU's hjemmeside.
Jammerbugt FC havde Isamel Sidibe på holdkortet til kampen, men forsvarsspilleren havde reelt karantæne, og derfor måtte han ikke benyttes i opgøret.
Artiklen fortsætter efter billedet

20-årige Sidibe spillede fuldtid i kampen.
Esbjerg fB har tidligere gjort det klart, at klubben havde intentioner om at klage over brugen af Sidibe, og nu har Fodboldens Disciplinærinstans altså besluttet at taberdømme Jammerbugt FC.
Esbjerg vinder derfor kampen, der reelt endte 2-2, med 3-0.
Jammerbugt FC har to uger til at appellere kendelsen.

Esbjerg fB
Jammerbugt FC































