Chelsea har fået styr på trænerposten.
London-klubben har søndag formiddag præsenteret Xabi Alonso som ny manager.
Den spanske træner, der tidligere på sæsonen blev fyret i Real Madrid, har fået en fireårig aftale.
- Chelsea er en af de største klubber i verdensfodbolden, og det fylder mig med enorm stolthed at blive manager for denne fantastiske klub.
- Ud fra mine samtaler med ejergruppen og den sportslige ledelse står det klart, at vi deler de samme ambitioner. Vi ønsker at opbygge et hold, som kan konkurrere kontinuerligt på allerhøjeste niveau og kæmpe om trofæer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er stort talent i truppen og et enormt potentiale i denne fodboldklub, og det bliver en stor ære for mig at stå i spidsen for den.
- Nu handler det om hårdt arbejde, at skabe den rette kultur og vinde trofæer, siger hovedpersonen til klubbens hjemmeside.
Xabi Alonso begynder i sit nye job i starten af juli.
Chelsea er aktuelt nummer ni i Premier League efter en skuffende sæson, hvor man har sagt farvel til to cheftrænere.

FCK's røverkøb og Brøndbys nye stjerne
Hattrick | Afsnit 176Diant Ramaj er tilbage, mens Thapelo Maseko er et helt nyt ansigt i FC København, og vi runder begge navne. Sydafrikaneren har FCK fået til en god pris.
Læs mere
Chelsea
Premier League


























