2022-06-15 10:14:55

Jammerbugt taberdømt - brugte ulovlig spiller

Fodboldens Disciplinærinstans har taberdømt Jammerbugt FC for 2-2-kampen mod Esbjerg fB den 28. maj, fordi den nordjyske klub benyttede en ulovlig spiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jammerbugt FC benyttede en ulovlig spiller i sæsonens sidste kamp mod Esbjerg fB.

Det har Fodboldens Disciplinærinstans vurderet efter at have kigget på sagen, og derfor er Jammerbugt FC blevet taberdømt.

Det fremgår af en kendelse på DBU's hjemmeside.

Jammerbugt FC havde Isamel Sidibe på holdkortet til kampen, men forsvarsspilleren havde reelt karantæne, og derfor måtte han ikke benyttes i opgøret.

20-årige Sidibe spillede fuldtid i kampen.

Esbjerg fB har tidligere gjort det klart, at klubben havde intentioner om at klage over brugen af Sidibe, og nu har Fodboldens Disciplinærinstans altså besluttet at taberdømme Jammerbugt FC.

Esbjerg vinder derfor kampen, der reelt endte 2-2, med 3-0.

Jammerbugt FC har to uger til at appellere kendelsen. 

11 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0