Australien åbnede VM med et 2-1-nederlag til Frankrig, men det var ikke langt fra, at australierne kunne få point.
Holdets midtbaneslider Mile Jedinak er skuffet over nederlaget, og anføreren savnede det sidste held på Australiens side.
- Vi er skuffede, men vi havde ikke heldet i dag. Det andet mål (Paul Pogbas, red.) var heldigt for dem, for den var kun lige over linjen. Men vi er nødt til at tage de positive ting og samle os selv op igen, siger Jedinak til BBC Sport efter kampen.
Efter kampen samlede Australiens anfører sine holdkammerater i en cirkel, og her fortalte han dem, at de skulle holde fast i den koncentration, der var til stede i kampen mod Frankrig.
- Jeg fortalte mine holdkammerater, at hvis vi holder fast i den struktur og koncentration, vi viste i dag, så må vi se, hvor det bærer os hen. Jeg kan ikke klantre dem, vi leverede en mægtig præstation i dag, siger Jedinak.
Australiens næste kamp ved VM er mod Danmark på torsdag klokken 14.00.



VM
Australien




























