Efter EM-slutrunden takker Andrée Jeglertz af som dansk kvindelandstræner.
Det har været kendt i et stykke tid, og nu er det også officielt, at den nuværende danske landstræner skal være cheftræner i Manchester City.
Til klubbens hjemmeside sætter den 53-årige træner ord på sit forestående skifte.
- Jeg har mange følelser. Mest af alt er jeg beæret over at blive en del af denne store og fantastiske klub, men jeg er også spændt på at komme i gang. Jeg ser virkelig frem til det.
- Klubben er en af de største i verden. Der er mange ting omkring klubben, der gør mig spændt på jobbet. Jeg glæder mig til at arbejde med folk - mennesker, der har samme motivation og ambitioner som mig selv, lyder det.
Andrée Jeglertz starter i sit nye job efter EM-slutrunden med det danske kvindelandshold.
Her er Danmark i gruppe med Tyskland, Polen og Sverige i gruppe C.
Danmark åbner EM-slutrunden fredag, hvor de møder Sverige i Geneve.


Manchester City Women (k)
























