La Liga -Jens Jønssons Cadiz forstærker sig med to
Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix
2021-08-10 11:59:11
Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

Jens Jønssons Cadiz forstærker sig med to

Jens Jønsson får inden sæsonstarten på lørdag nye holdkammerater i Cadiz i form af Victor Chust til forsvaret og Alvaro Jimenez til angrebet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Cadiz forstærker sig med to spillere forud for den kommende sæson i La Liga.

Real Madrid-ejede, Victor Chust, på 21 år kommer til Cadiz på en lejeaftale for sæsonen uden mulighed for senere køb. Chust fik i den forgangne sæson debut på Real Madrids førstehold, men har mest gjort sig på deres ungdomshold ellers.

Alvaro Jimenez på 26 år kommer til på en fireårig aftale fra Albacete i den næstbedste spanske række. Han scorede i forrige sæson fem mål og skulle allerede være klar til at indgå i træningen i dag ifølge Cadiz' hjemmeside:

- Fodboldspilleren har allerede gennemgået en lægeundersøgelse og vil deltage i træning på tirsdag under Alvaro Cervera, hvorefter han vil blive præsenteret omkring kl. 12.30 i presserummet.

Victor Chust lader til at måtte vente med sin første træning, men bliver ligeledes præsenteret tirsdag sammen med Jimenez:

- Spilleren er allerede i Cadiz og vil blive præsenteret sammen med Alvaro Jimenez i dag.

Debuten for begge spillere behøver dog ikke vente længe på sig. Cadiz spiller nemlig første kamp i den nye sæson på hjemmebane mod Levante på lørdag kl. 19.30 dansk tid.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce