




Der skulle ske noget i Newcastle, som efter fire kampe i alle turneringer uden sejr var rastløse for oprejsning lørdag aften på St James Park.
Brentford kom på besøg, og det var Newcastle, der startede bedst.
Sven Botman blev fundet på et hjørnespark, hvor bolden lidt tilfældigt fandt netmaskerne, og så stod der 1-0.
Men den føring stod ikke ved længde, da Dango Ouattara viste sand verdensklasse med et oplæg til Vitaly Janelt, som headede bolden i mål til 1-1.
Før pausen kunne Brentford også bringe sig foran fra ellevemeterpletten, da Jacob Murphy ulovligt tog armen i brug i eget felt på en afslutning fra Mathias Jensen, som havde kurs mod målet.
Selvom det var en tydelig hands-forseelse, blev den kun takseret til gult, da Murphys ’redning’ ikke skønnedes at være forsætlig.
Artiklen fortsætter efter billedet

Thiago Igor tog sig af sparket og gjorde det til 2-1.
Newcastle forsøgte at finde en vej tilbage i opgøret- blandt andet ved at erstatte Yoane Wissa med danske William Osula.
Et kvarter før tid kom et kærkommen VAR-tjek og hjalp geordierne på vej, da Bruno Guimaraes blev nedlagt i feltet. Straffespark til The Magpies.
Den chance tog brasilianeren sig selv af, og pludselig stod der 2-2, og hjemmeholdet havde momentum.
Men sådan skulle det ikke gå, og det var blandt andet Mathias Jensens fortjeneste.
Den danske kaptajn fandt således den storspillende Dango Ouattara, som fra kanten af feltet bankede bolden bag en Nick Pope, der måske ikke så alt for heldig ud i situationen.
Dermed vandt Brentford med 3-2 i Newcastle og tog en kæmpe skalp, mens krisen kradser i det nordøstengelske.

Steinlein stiller Tullberg-garanti
Hattrick | Afsnit 7Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op.
Læs mere
Newcastle
Brentford
Premier League

























