2024-09-28 19:02:08

Jérémy Ménez stopper karrieren

37-årige Jérémy Ménez stopper sin aktive karriere som fodboldspiller efter senest at have spillet for Bari. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er slut for Jérémy Ménez. 

Den franske angriber har haft en lang og flot karriere, men nu lægger han støvlerne på hylden fortæller Ménez til YouTube-kanalen La Zone. 

- Jeg er færdig med at spille. Jeg stopper. Nu skal jeg kigge på fremtiden, som stadig skal være inden for fodbold. Hvorfor ikke arbejde med unge spillere eller i en stab? 

Ménez har haft en flot karriere, hvor franskmanden både har haft gode år i PSG, Roma og AC Milan, mens han også har tørnet ud i Tyrkiet, Mexico og senest for italienske Bari. 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Jérémy Ménez stopper karrieren
Foto: Giorgio Perottino/Reuters/Ritzau Scanpix

Han har dog familien hjemme i Paris, hvilket også spiller ind. 

- Jeg har mine børn her, så det er rigtigt, at jeg ikke ønskede at fortsætte med at spille. Jeg synes, at det er respektløst over for en klub, hvis jeg fortsætter uden egentlig at have lyst, så jeg foretrak at stoppe og fokuserer på fremtiden stille og roligt. 

I alt blev det til 563 klubkampe for Jérémy Ménez, som bød på 99 mål og 90 assists. 

Offensivspilleren står også noteret for 24 franske landskampe.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce