AB -Jesper C. vil ikke kalde det karrierestop
2017-07-08 18:55:13
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Jesper C. vil ikke kalde det karrierestop

Jesper Christiansen er primært tiltænkt en rolle i trænerteamet hos AB, men vil ikke afvise, at han fra tid til anden trækker i spillerdragten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AB præsenterede tidligere på aftenen Jesper Christiansen som ny mand i trænerteamet. Hovedpersonen ser frem til sin nye rolle, men vil ikke 100 procent afvise, at han kommer til at iføre sig handskerne påny.

- Støvlerne er ikke 100 procent lagt på hylden. Planen er, at jeg skal indgå i trænerteamet, men at jeg også skal træne med, når muligheden byder sig, siger han til bold.dk.

Efter nedrykningen til 2. division leder AB efter en ny start, og her håber målmanden at han med sin store erfaring kan blive udslagsgivende.

- Jeg har været i gamet i mange år, så jeg har en stor erfaring at dele ud af. Som spiller, faldt det mig altid naturligt at tage ansvar og gå forrest, og jeg har ikke tænkt mig, at ændre på mig selv bare fordi jeg bliver træner. 

- Jeg er en vindertype, og jeg håber at kunne være med til at skabe en vinderkultur her i AB. Ellers drejer det sig bare om at lære af Søren (Bjerg, red.) og suge til mig her i starten, afslutter Christiansen til bold.dk.

Jesper Christiansen var senest på kontrakt i 1. divisionsklubben Vendsyssel FF, men de to parter blev enige om at gå hver til sit tidligere på sommeren.

bold@bold.dk.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce