Jesper Jørgensen har døjet med knæproblemer, siden han for et par uger siden måtte forlade banen i testkampen mod FC Fredericia. En scanning viste, at han havde pådraget sig en revne i menisken, og nu har yderligere undersøgelser vist, at han skal opereres.
- Genoptræningen er forløbet fint, men når han har været presset på banen, har knæet reageret. Efter lidt test hernede har vi nu fundet, at det ikke kan klares uden operation, siger Esbjerg-fysioterapeut Søren Møller Kristensen til klubbens hjemmeside.
Søren Møller Kristensen melder samtidig Jesper Jørgensen ude i de kommende seks til otte uger. Operationen skal udføres onsdag, og det betyder, at Jesper Jørgensen drager hjem fra træningslejren i Spanien før tid.


Esbjerg fB
3F Superliga





















