


Der var lagt op til en stor aften på BC Place i Vancouver, da Jesper Sørensens mandskab tog imod Houston Dynamo i Major League Soccer.
Med hos værterne fra Vancouver Whitecaps var det blevet tid til debut for den tyske legende Thomas Müller, som er kommet til klubben efter tiden i Bayern München.
Og han var tæt på at få en drømmestart under Sørensens ledelse.
Müller kom på banen efter 61 minutter til stort bifald fra hele BC Place, og det blev endnu blot to minutter senere ved stillingen 1-0 til Vancouver.
Müller formåede her at banke bolden ind i netmaskerne fra kanten af feltet. Desværre for tyskeren var stod Brian White i offside i opspillet, og derfor blev scoringen annulleret.
Artiklen fortsætter efter billedet

The goal that almost was by #TM13 😩 📺 https://t.co/KjhwAeFBAf#VWFC | #VANvHOU pic.twitter.com/MwEfJTBhi7
— Vancouver Whitecaps FC (@WhitecapsFC) August 18, 2025
Det blev endnu værre i overtiden, da Vancouver smed føringen.
I overtiden viste Artur høj klasse for Houston Dynamo, da han langt ude fra tog chancen, og det var en rigtig god idé. Brasilianerens hug fløj hele vejen ind i netmaskerne til 1-1.
Dermed måtte Jesper Sørensen og co. nøjes med at spille 1-1 i Thomas Müllers debut for Vancouver Whitecaps.
Erik Sviatchenko var ikke med for gæsterne fra Houston, da han sidder udenfor med en skade.
Med resultatet ligger Vancouver Whitecaps på tredjepladsen i Major League Soccers vestlige konference med 46 point efter 26 kampe.

Houston Dynamo
Vancouver Whitecaps
Major League Soccer




































