






Succesen fortsætter for Jesper Sørensen i Major League Soccer.
Natten til søndag dansk tid var Vancouver Whitecaps i hopla i opgøret mod Philadelphia Union, som havde Mikael Uhre med i startopstillingen.
Der var dog ikke meget at glæde sig over for Uhre og co., som fik en omgang canadiske tæsk af Whitecaps.
Sørensens mandskab kunne gå fra banen med en 7-0-sejr, hvor en tidligere Superliga-spiller i form af Emmanuel Sabbi scorede to mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sabbi blev dog overskygget af en tysk legende, da Thomas Müller noterede sig for et hattrick, da han blandt andet scorede på to straffespark.
Uhre fik faktisk sendt bolden i mål ved stillingen 0-3, men danskerens scoring blev annulleret for en offside. Få minutter senere scorede Müller så igen.
Resultatet betyder, at Vancouver Whitecaps nu ligger på tredjepladsen i den vestlige konference med 52 point.
Det er fire færre end San Diego FC på førstepladsen, men Jesper Sørensen og co. har dog spillet to kampe færre.

Philadelphia Union
Vancouver Whitecaps
Major League Soccer




































