Hartford Athletic fra det nordøstlige USA debuterer lørdag i den amerikanske USL - det næsthøjeste niveau - og det bliver med masser af danskere på holdet.
Cheftræner Jimmy Nielsen har således hentet hele fem landsmænd til klubben i form af keeper Frederik Due, forsvarspilleren Nikolaj Lyngø og midtbanetrioen Mads Jørgensen, Sebastian Dalgaard og Philip Rasmussen.
Og Nielsen har nu også valgt en dansker som Hartfords første anfører nogensinde.
30-årige Philip Rasmussen, der også spillede under Jimmy Nielsen i Oklahoma, er således udpeget som kaptajn, meddeler klubben på Twitter.
Hartford har i sin opstart vundet tre og tabt en testkamp. Senest blev det 2-1 over Eastern Florida College efter blandt andet et mål af Sebastian Dalgaard.


USL League One



























