Joao Pedro har for alvor fundet storform i Chelsea.
I onsdags blåstemplede han sine kvaliteter med et hattrick i 4-1-sejren over Aston Villa, og i kølvandet på det har han fået stor ros af cheftræneren for The Blues, Liam Rosenior.
Chelsea-træneren mener, at den 24-årige brasilianer hører til i den kategori, hvor angribere som Harry Kane, Kylian Mbappé og Erling Haaland befinder sig.
Det fortæller han ifølge BBC Sport.
- Joao er i den kategori nu. I de to måneder, jeg har været her, har han hele tiden vist, at han er en verdensklasse angriber, svarer Rosenior på spørgsmålet om Joao Pedro i forhold til Kane, Mbappé og Haaland.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han vil dog ikke direkte sammenligne brasilianeren med Haaland.
- Jeg taler om mine spillere. Det ville være respektløst over for Erling at sammenligne dem. Jeg kender ikke Erling særlig godt, men set udefra ser han fantastisk ud - ren verdensklasse.
- Men jeg ville ikke bytte Joao for nogen andre lige nu. Han viser alle de kvaliteter og egenskaber, jeg vil se, siger Rosenior.

Vallys tæt på udlandsskifte
Hattrick | Afsnit 147Nicolai Vallys kan være på vej mod et udlandsskifte, efter japanske FC Tokyo har meldt sig på banen.
Læs mere
Chelsea
Premier League



































