1. Division -Jørgensens lillebror jagter kontrakt i Hvidovre
2019-02-04 11:00:02
Foto: Martin Ladegaard

Jørgensens lillebror jagter kontrakt i Hvidovre

20-årige Frederik Jørgensen kæmper for en kontrakt i Hvidovre IF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicolai Jørgensens lillebror, Frederik Jørgensen, træner lige nu med i 1. divisionsklubben Hvidovre IF, og her har den 20-årige angriber allerede imponeret.

Det forklarer sportschef Peter Lassen til bold.dk.

- Han gør det fantastisk. Han er en moderne angriber, der lever af at score mål. Det kan jeg jo godt lide den slags. Hvis vi vinder 4-0, og han ikke har scoret, er han i dårlig humør, siger Peter Lassen og tilføjer:

- Og så er han både bevægelig, hurtig og dygtig teknisk. Han sparker godt med begge ben og arbejder røven ud af bukserne. Han er også fint med i kombinationerne, når han bliver skiftet ind.

Peter Lassen og træner Per Frandsen skal den kommende tid vurdere, om der er talent og i sidste ende penge nok til, at det ender med en kontrakt til Frederik Jørgensen, der senest har spillet for Ledøje-Smørum Fodbold i Danmarksserien.

- Han kan sagtens være fremtidens mand. Man kan måske endda drømme om, at han er typen, man kan få lidt afkast på. Men nu må vi se. Vi har ikke mange penge, så vi skal hele tiden vurdere, hvad vi bruger dem på, siger Peter Lassen.

Hvidovre, der lørdag slog Næstved Boldklub med 4-0 i en træningskamp, forstærkede sig torsdag med Randers-angriberen Marcus Mølvadgaard på en lejeaftale resten af sæsonen.

Annonce
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce