
Flere svenske fans har gjort det klart, at de ønsker landstræner Jon Dahl Tomassons afgang.
Det gjorde de igen under mandagens fiasko mod Kosovo, hvor et nyt banner blev holdt højt.
- JDT out – danskjævel, lød ordene.
Jon Dahl Tomasson har dog ingen planer om selv at trække sig. Det fortalte han på pressemødet efter 1-0-nederlaget.
- Jeg har en kontrakt, og vi er midt i kvalifikationen, så jeg forventer at fortsætte. Jeg fokuserer på holdet og de kommende kampe, siger landstræneren ifølge Fotbollskanalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Da han blev spurgt direkte, om han vil træde tilbage, svarede han:
- Nej.
Direktøren for det svenske fodboldforbund, Kim Källström, har fastslået, at forbundet nu vil tage sig tid til at vurdere situationen omkring landstræneren.
- I den her situation skal vi naturligvis analysere, ud fra hvor vi står. Jeg tror, alle forstår, at situationen ikke er særlig god. Vi har ét point efter fire kampe, så vi må trække os lidt tilbage og tænke og analysere i ro og mag, siger Källström ifølge Aftonbladet.
Sverige har efter fire spillerunder i VM-kvalifikationen blot ét point.

Schmeichel siger stop: En af de største
Hattrick | Afsnit 89Kasper Schmeichel har valgt at stoppe karrieren, og dermed siger dansk fodbold farvel til en af de største landsholdsprofiler i nyere tid.
Læs mere
Sverige
VM kval. UEFA






































