Det er startet yderst lovende for Jon Dahl Tomasson og hans projekt i Blackburn denne sæson, hvor klubben øjeblikkeligt indtager en tredjeplads i Championship.
Senest har man vundet tre kampe på stribe i turneringen, og den danske manager mener da også selv, at det går i den rigtige retning for klubben.
Således udtaler han på fredagens pressemøde, at man er på rette vej i klubben, hvor blandt andet de unge er ved at blive integreret godt.
- Langsomt, men sikkert får vi de unge involveret, og drengene er i gang med at blive til mænd på en bestemt måde, forklarer Tomasson på pressemødet fredag ifølge klubbens Twitter og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi nyder det, vi bygger på, vi er under ombygning, men vi er ikke, hvor vi ønsker at være helt endnu - slet ikke.
Blackburn møder lørdag Hull på udebane, som ligger i den nederste halvdel af tabellen.
De kommer dog med to sejre i bagagen ind til kampen, så Rovers kan nok ikke komme sovende til opgaven, hvis de vil have de tre point med hjem.

Blackburn
Championship



































