Spillet om Alexander Isak fortsætter.
Svenskeren har gjort det klart, at han vil væk fra Newcastle, der omvendt ikke ønsker at sælge.
Lige nu er angriberen derfor isoleret i Newcastle, hvor han ikke får lov til at træne med førsteholdet, før hans situation er afklaret.
Meget er blevet sagt og skrevet om Isak, som nu får støtte af den svenske landstræner Jon Dahl Tomasson.
- Jeg vil først og fremmest gerne sige, at Isak er en ekstremt professionel spiller. Han er en fantastisk karakter og har en fantastisk personlighed.
- Jeg har talt meget med ham i den her periode, og situationer som denne er ret komplekse.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er sikker på, at det nok skal løse sig, men man er også nødt til at kende hele billedet.
- Jeg tror ikke, vi kender hele billedet. Jeg kender det heller ikke. Det er ret normalt, at der er meget politik i en fodboldklub.
- En ting er i hvert fald sikkert. Isak er en god fyr og meget professionel, siger han til fotbollskanalen.
Liverpool har tidligere budt på Isak, og engelske medier skriver, at Arne Slot og co. stadig er meget interesserede.
Tiden må vise, hvad der skal ske med Isak. For nu tørner han stadig ud for Newcastle, der i øvrigt skal møde netop Liverpool i weekenden.

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mere
Newcastle
Premier League
Sverige




































