AC Horsens købte for halvandet år Jonas Borring fri af FC Midtjylland og gav ham en kontrakt frem til sommeren 2020.
Den kontrakt kommer han dog ikke til at færdiggøre, for de to parter er blevet enige om at stoppe samarbejdet et år før tid. Det oplyser AC Horsens i en pressemeddelelse.
- Jonas Borring var fantastisk for os i den første halvsæson, hvor han var stærkt medvirkende til vores flotte placering i top seks, siger manager Bo Henriksen.
- Det sidste års tid har været lidt op og ned for både Borring og os som klub, men han har altid ydet et fremragende stykke arbejde og været yderst professionel, og vi ønsker ham alt det bedste fremover.
34-årige Jonas Borring nåede 30 kampe og to mål for AC Horsens.



AC Horsens
3F Superliga































