Mandag eftermiddag spillede FC København testkamp mod AGF på københavnernes træningsanlæg, og her var der et nyt ansigt blandt værterne.
Jordan Larsson fik nemlig sine første minutter i FCK-trøjen, da han blev indskiftet til anden halvleg til klapsalver blandt fansene på lægterne.
bold.dk var også til stede til kampen, hvor Larsson virkelig nød at komme i gang med at spille fodbold for FCK.
- Det er fantastisk at være her, fordi det er jo som sagt Skandinaviens største klub, og det er en ære at repræsentere klubben. Det var virkelig skønt at komme ind i dag og få den start.
- Jeg ved, at fansene er fantastiske, og at stemningen i Parken er magisk, så jeg glæder mig virkelig til at få min officielle debut derinde, lyder det fra Jordan Larsson til bold.dk.
Larsson blev smidt helt op i front i stedet for Andreas Cornelius i anden halvleg, hvor han lagde ud med en fremragende hovedstødsaflevering til sin medspiller Diogo Goncalves.
Den svenske angriber kom også frem til enkelte chancer, og det lover godt for fremtiden, siger Larsson.
- Det føltes godt at være med. Det er jo noget andet end træning, og det er altid svært at komme ind i systemet, men det var godt.
- Jeg var også tæt på at score efter en aflevering fra Falk. Men der var desværre ingen mål, men det skal nok komme.
- Min fysiske form er god. Men det er klart, at jeg ikke spillede særligt meget i Schalke, så det bliver godt den næste tid, hvor jeg også kan komme i kampform, siger Jordan Larsson til bold.dk.
Svenskeren er lejet hos Schalke 04 for resten af denne sæson, men FC København har sikret sig en købsoption på 25-årige Jordan Larsson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga



































