Super League -Jordi Cruyff stopper i Kina
2019-12-15 11:53:02
Foto: Getty Images

Jordi Cruyff stopper i Kina

Hollandske Jordi Cruyff stopper som cheftræner i kinesiske Chongqing Lifan til nytår, bekræfter han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jordi Cruyff var forbi store adresser som Barcelona og Manchester United som spiller, og erfaringerne derfra har han de seneste to år forsøgt at videregive som cheftræner i Kina.

Her har han i to sæsoner ført Chongqing Lifan til overlevelse i den bedste række, men nu er det slut, offentliggør hollænderen på Instagram.

- Jeg takker spillerne for at have givet alt for holdet og have troet på vores idéer de sidste to år. Jeres udvikling og villighed til at ofre jer har givet mig meget, jeg kan tage med videre, skriver Cruyff.

Hvad fremtiden bringer for Cruyff, som inden sit kinesiske eventyr var seks år hos Maccabi Tel Aviv, er indtil videre et åbent spørgsmål.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce