Det kommer ikke til at koste Jores Okore flere kampe i skammekrogen, at han blev udvist i søndagens kamp mod AGF.
AaB appellerede efterfølgende Okores udvisning, og Fodboldens Disciplinærinstans har nu besluttet at nedsætte karantænepointene, lyder det i en pressemeddelelse.
- Fodboldens Disciplinærinstans har nu behandlet AaB's indsigelse, og på baggrund af dommer Mads-Kristoffer Kristoffersens vurdering af situationen, har disciplinærinstansen besluttet at karantænepointene for udvisningen nedsættes fra 34 til 4 point.
- Det betyder, at forsvarsspilleren ikke har karantæne i AaB's kommende kampe mod Vendsyssel FF og FC Nordsjælland, idet han i forvejen kun havde optjent 6 karantænepoint, skriver instansen.
Dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen har erkendt, at han fejlbedømte situationen, og at Okore ikke fratog en oplagt scoringschance.


AaB
3F Superliga




















