Pokal -Jores Okore venter på forsinket løn i Kina
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2021-11-28 09:42:13
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jores Okore venter på forsinket løn i Kina

Jores Okore er havnet i en penibel situation i Kina, hvor ligaen er suspenderet i fire måneder og han samtidig venter på at få udbetalt forsinket løn.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere AaB-spiller Jores Okore venter for tiden på at få udbetalt forsinket løn af sin kinesiske klub Changchun Yatai, som han rykkede til tidligere på året.

Det fortæller Okore til DR, der skriver, at flere kinesiske klubber er havnet i økonomiske problemer efter de senere års store satsning på dyre spillere.

- Der er selvfølgelig nogle klubber, der har lidt sværere ved at betale end andre, og så er de lidt bagud med lønnen. Det kan man godt mærke nogle gange, og det er selvfølgelig lidt frustrerende, siger Jores Okore til DR og tilføjer:

- Man skal jo forstå det fra begge sider, også fra klubbens. Men de har lovet, at de vil betale lønnen, som de skylder, så det er det, man må gå ud fra.

Jores Okore har ikke spillet en ligakamp siden august, da den kinesiske liga har været suspenderet fra midten af august og frem til december.

Det er sket, fordi det kinesiske landshold skulle have så gode muligheder som muligt for at kvalificere sig til VM i 2022, men det har umiddelbart ikke båret frugt, for de kinesiske landsholdsspillere er indtil videre nummer fem i sin kvalifikationsgruppe, hvor der resterer fire kampe.

Okore har spillet 14 kampe for sin kinesiske klub.

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce