Én brasilianer bliver snart til to i FC København.
Mandag lander den unge kantspiller Robert i Danmark, hvor han vil skrive under på en lejeaftale med FCK, men han kommer ikke til at tilbringe lang tid i klubben som den eneste brasilianer.
Ifølge den portugisiske transferjournalist Sebastiao Sousa Pinto er københavnerne således blevet enige med Gil Vicente om den 24-årige midtstopper Gabriel Pereira.
Han melder samtidig om en pris på fem mio. euro, 37 mio. kroner, plus mere end én mio. euro i bonusser.
Ifølge Bolds oplysninger er underskriften endnu ikke sat, men forventningen er, at forsvarsspilleren inden længe kan kalde sig for FCK-spiller.
Det var i fredags, at flere portugisiske medier kunne melde, at løverne var i forhandlingerne om at sikre sig Pereira, der skal være med til at udfylde det hul, FC København har i midterforsvaret.
Artiklen fortsætter efter billedet

Samme medier mener at vide, at Gabriel Pereira kommer til at skrive under på en femårig aftale.
Den brasilianske forsvarsspiller skiftede i januar 2023 Vilafranquense fra den næstbedste portugisiske række ud med Gil Vicente.
Her har han udviklet sig til en profil, og i sidste sæson spillede han 31 kampe for klubben og scorede hele fire gange.
Nu skal han med al sandsynlighed tørne ud for FC København, der i dette transfervindue også har hentet midtstopperen Munashe Garananga.
Jacob Neestrup ser også ud til at få brug for nyt blod til defensiven.
Udover Garananga råder han således kun over Kevin Diks, Denis Vavro og en langtidsskadet Nicolai Boilesen.
De to førstnævnte har tilmed bud fra udenlandske klubber og kan derfor også være fortid inden længe.
🚨🔵 EXCL: Gabriel Pereira no Copenhaga… 𝐨 𝐫𝐞𝐥𝐨́𝐠𝐢𝐨 𝐞𝐬𝐭𝐚́ 𝐚 𝐜𝐨𝐧𝐭𝐚𝐫!Copenhaga chegou a um acordo total com o Gil Vicente por 5 milhões de euros + objetivos, que ultrapassam os 6M€ no total. 🇧🇷Contrato de 5 temporadas já acordado com o central, que se… pic.twitter.com/LSKyObiwVj
— Sebastião Sousa Pinto (@sebsousapinto) August 5, 2024

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Gil Vicente
3F Superliga




























