2024-10-12 18:05:00

Journalist: Stor ændring i Ballon d'Or-afsløring

Ifølge The Athletic-journalisten Mario Cortegana er der lagt op til en stor ændring i forbindelse med afsløringen af årets Ballon d'Or-vinder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rodri, Jude Bellingham, Vinicius Jr. eller en helt fjerde? 

Der er spænding om, hvem der løber med den prestigefyldte pris Ballon d'Or, men nu laves der en stor ændring i forbindelse med afsløringen af vinderen. 

Det melder The Athletic-journalisten Mario Cortegana. 

Hidtil har det nemlig været sådan, at vinderen er blevet interviewet af magasinet France Football forud for den store begivenhed. 

Dermed har vinderen vished på selve aftenen, hvor offentligheden får afsløret, hvem der kan kalde sig for verdens bedste fodboldspiller. 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Journalist: Stor ændring i Ballon d'Or-afsløring
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Men sådan kommer det ikke til at foregå i år, siger den spanske journalist. 

Interviewet forinden er nemlig droppet, og det betyder, at vinderen af prisen først vil vide besked, når kuverten åbnes på selve aftenen. 

Real Madrids Vinicius Jr. er blandt favoritterne til at vinde Ballon d'Or efter en sæson, hvor han har været med til at vinde Champions League,  La Liga og den spanske Super Cup.

Et par andre bejlere er hans to holdkammerater Jude Bellingham og Dani Carvajal.

Manchester Citys Rodri er også i favoritfeltet efter et år, hvor det både er blevet til et engelsk mesterskab og ikke mindst en EM-triumf, hvor han også blev kåret til turneringens bedste spiller. 

Du kan se listen over de nominerede til Ballon d'Or lige her

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce