




Leicester vandt mandag aften 3-2 over Birmingham City.
Det første mål i kampen blev sat ind af Stephy Mavididi, som fejrede scoringen ved at sætte sig på banden foran hjemmepublikummet fra Birmingham.
Leicester-spilleren fik gult kort for jubelscenen, men Wayne Rooney, som er manager for Birmingham, så ikke noget problem i episoden.
- Der er følelser i det her spil. Jeg fik en gang kastet en telefon efter mig på Anfield!
- Spillerne har deres grunde, og man vil selvfølgelig gerne have, at de har respekt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er sikker på, at en af mine spillere kommer til at gøre et eller andet foran udefans på et tidspunkt. Det er en del af spillet.
- Det er dejligt, de kan fejre scoringer. Altså ikke mod os – men generelt.
- Jeg hørte Chelsea-kampen på vej hjem den anden dag, og der var mål, men der var ingen, der jublede, fordi de ventede på VAR.
- Det er dejligt, at spillerne kan kigge på tværs og se, de er onside og så fejre et mål, siger han ifølge Birmingham Mail.
Birmingham og Rooney er nummer 17 i Championship-tabellen.


Leicester
Birmingham
Championship



































