2. Division -Jung om drømmejobbet: Barn af Østerbro
2017-12-19 19:32:01
Foto: B93.dk

Jung om drømmejobbet: Barn af Østerbro

Danny Jung skal fra starten af det nye år stå i spidsen for B93, og det betegner træneren som en mangeårig drøm der går i opfyldelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

2. divisionsklubben B93 ændrede for nylig på de indre linjer, da cheftræneren i efteråret, Sune Lærkedal Jensen, skifter rolle til talentchef, mens Danny Jung, der senest var i Frem, fortsætter som klubbens cheftræner.

Danny Jung tiltræder i sit nye job ved årsskiftet, og han glæder sig over den hurtige afklaring, efter han stod ledig på markedet ved udgangen af oktober måned.

- Det bliver virkelig godt. Jeg glæder mig enormt meget. Mit vikariat i DBU løb ud ved udgangen af oktober måned, så der var lidt kriseagtig stemning i hjemmet, da jeg ikke rigtig havde hørt fra nogen.

- Da henvendelsen fra B93 først kom, så gik det sgu hurtigt. Jeg havde dog henvendelser fra andre klubber, men jeg kunne godt mærke, at hjertet sagde ja, da B93 kom på banen.

- Vi trænere har det jo på samme måde som spillerne. Vi præsterer også bedst, når man kan mærke, at det er dét helt rigtige, siger Danny Jung til bold.dk.

Jung var som sagt i dialog med andre klubber, men den 46-årige træner er født og opvokset med B93 tæt inde på kroppen, så det glæder ham, at han nu igen kan repræsentere barndomsklubben, som han også gjorde det som spiller.

- Jeg var i dialog med nogle af divisionsklubber og noget ovre i kvindesektoreren, hvilket jeg også er enormt glad for.

- Men jeg har hele tiden sagt, at jeg gerne ville tilbage til B93 på et tidspunkt. Jeg er jo barn af Østerbro og er opvokset nede i klubben, så det var et stort ønske som gik i opfyldelse, afslutter han.

B93 skal i foråret kæmpe i 2. divisions nedrykningsspil, hvor de har 10 point med over fra efterårets gruppekampe.

kenneth@bold.dk

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce