Júnior Brumado er tilbage i FC Midtjylland.
Den brasilianske angriber Júnior Brumado vendte i sommeren 2024 tilbage til Brasilien på en et års lejeaftale hos Coritiba, der spiller i den næstbedste brasilianske række.
Det ophold er nu færdigt, og da den brasilianske klub ikke har valgt at aktivere købsoptionen i lejeaftalen, vender den 26-årige angriber tilbage til FC Midtjylland.
I et Instagram-opslag tager han afsked med Coritiba.
- I dag afslutter jeg mit kapitel hos Coritiba. Jeg er enormt taknemmelig over at have været en del af denne storklub.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var et ønske fra mit hjerte at vende tilbage til Brasilien, og at få muligheden for at spille i denne klub har givet mig de bedste følelser.
- Her har jeg fået fantastiske venskaber og oplevelser, som jeg vil tage med mig resten af livet, lyder det i opslaget.
I Coritiba blev det til 31 kampe for Brumado med syv mål og tre assists til følge.
Den brasilianske angriber har spillet 95 gange for FCM. I de opgør er det blevet til 13 scoringer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Coritiba
FC Midtjylland
3F Superliga

































