
Kasper Junker var søndag formiddag tilbage i startopstillingen, da Nagoya Grampus spillede sig videre i den japanske pokalturnering mod Kashiwa.
De to mandskaber tørnede sammen i et returopgør, hvor den første kamp endte 1-1.
Nagoya kom planmæssigt foran efter godt en halv times spil, og den stilling holdt hele vejen. Dermed gik hjemmeholdet videre med samlet 2-1.
Junker havde med et kvarter igen muligheden for at lukke og slukke opgøret på et straffespark, men den danske angriber blev læst fra pletten og brændte.
Danskeren bøvlede i starten af kalenderåret med en skade, men han er kommet tilbage og har spillet sig ind på holdet i Nagoya.
Med søndagens sejr er Nagoya nu klar til kvartfinalen i den japanske pokalturnering.


Nagoya Grampus
Kashiwa Reysol































