På rygtebasis forlyder det, at Cristiano Ronaldo er på vej væk fra Juventus denne sommer, men det skyder den italienske storklub nu ned.
Klubben har ingen indikationer på, at den 36-årige portugiser vil væk, selvom han kun har et år tilbage af sin kontrakt i Juventus.
Det fastslår Juventus-direktør Pavel Nedved.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Cristiano er på ferie. Vi har ikke nogle indikationer fra hans lejr på, at han gerne vil væk. Vi venter på ham, og han kommer tilbage omkring 25. juli som planlagt, siger Pavel Nedved ifølge AFP.
Juventus havde en skidt sæson sidste år, hvor de for første gang i ni år ikke vandt mesterskabet, ligesom de med nød og næppe sikrede en fjerdeplads i Serie A og dermed europæisk fodbold.
I Champions League røg de skuffende ud i ottendedelsfinalerne til FC Porto, og det kostede Andrea Pirlo trænerjobbet i klubben.


Juventus
Serie A


































