3F Superliga -Kæberasler koster Backman en måneds pause
2018-02-20 12:56:34
Foto: Getty Images

Kæberasler koster Backman en måneds pause

AGF-stopperen Niklas Backman fik i gårsdagens 0-0-kamp mod SønderjyskE et ordentlig slag i ansigtet, og efter et hastebesøg på hospitalet lyder meldingen nu på en måneds pause til svenskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AGF og SønderjyskE spillede mandag aften 0-0 i Superligaen.

Niklas Backman blev undervejs i opgøret sendt til tælling i græsset, men svenskeren formåede alligevel at spille kampen færdig.

Efter kampen var Backman dog plaget af kraftige smerter i ansigtet, og han blev derfor kørt på hospitalet til yderligere undersøgelser.

Nu lyder dommen på en måneds pause til forsvarsspilleren, da han har pådraget sig et brud på kindbenet. Det skriver AGF på egen hjemmeside.

Niklas Backman misser dermed weekendens kamp i Lyngby, ligesom det kan koste deltagelsen i opgørene mod Horsens og FC København senere på foråret.

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce