FC København er klar til Champions League for tredje gang på fjerde år.
De danske mestre sendte FC Basel ud i playoff-runden og kan derfor se frem til et efterår, hvor det gælder modstandere som FC Barcelona, Tottenham og Napoli.
Du kan se hele FCK's Champions League-program her.
Søndag vandt løverne med hele 5-1 over Randers, og efter opgøret blev Jacob Neestrup spurgt ind til, hvordan han ser på det tætte kampprogram, der venter for FCK året ud:
- Der er ikke nogen, der kommer til at høre ét ondt ord om, at vi skal spille hver tredje/fjerde dag fra nu af.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er det, som vi glæder os til, og det er det, som vi lever og ånder for - at spille ligaspil, mens vi spiller Superliga og forhåbentligt også kommer langt i Pokalen. Det er det, vi er gearet til.
- Jeg brokker mig først næste år, når vi skal spille kvalifikation igen, så nu slipper I for at høre på mig, siger en glad Neestrup med et grin.
FC Københavns første kamp på den anden side af landsholdsterminen er på udebane mod Brøndby d. 13. september.
Fem dage senere starter CL-eventyret hjemme i Parken, hvor Bayer Leverkusen kommer på besøg.

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden
Hattrick | Afsnit 133Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.
Læs mere

FC København
3F Superliga





































