


Flirten mellem Rasmus Nissen og FC Midtjylland lever i bedste velgående.
Parterne var tæt på at nå til enighed om en genforening i sommer, men pludselig kom Eintracht Frankfurt på banen med et tilbud, der betød, at det ikke blev i denne omgang for NK og FCM.
Men opstår muligheden i fremtiden, står dørene på MCH Arena åbne for den 27-årige forsvarsspiller.
Det fastslår FCM-træner Thomas Thomasberg efter torsdagens møde med netop NK og Frankfurt.
- I sommer var der snak om Midtjylland eller ej. Det har begge parter bekræftet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er ingen tvivl om, at hver gang vi har nogen, der har en mulighed for at forstærke os og som i endnu højere grad kender kulturen og klubben, så er det altid interessant.
- Han har jo også selv indikeret, at han på et eller andet tidspunkt skal sætte sin ben her igen på MCH Arena, siger Thomasberg.
'Alle dage til 25.000'
Forud for torsdagens hjemkomst til MCH Arena fortalte Rasmus Nissen til TV Midtvest, at han var meget tæt på at takke ja til FCM's tilbud i sommer.
Derudover tilføjede han, at hvis et skifte hjem til Midtjylland ikke tager form i fremtiden, er det på grund af andre end ham.
- Hvis jeg ikke kommer hjem, er det fordi, det er andre, der tager en anden beslutning. Den presbold kan jeg smide over på FCM, sagde NK til lokalmediet.
Efter torsdagens 1-2-nederlag til Frankfurt foreholdte Bold NK's presbold til FCM for Thomas Thomasberg.
Og det kastede et kækt svar af sig.
- Var det, fordi Dan (journalisten bag NK-historien, red.) sagde, at han bare skulle nøjes med 25.000 kr. i løn? For så kan vi da alle dage få ham signet, så han kommer her, siger Thomasberg og fortsætter.
- Ej, jeg blander mig ikke så meget i forhold til det spil. Alle kan jo se, at det er en vanvittigt dygtig spiller, og kan vi få ham tilknyttet, vil vores trup selvfølgelig være endnu stærkere.
- Hvor meget han lige har spillet den over på vores banehalvdel, har jeg ikke fulgt med i. Jeg ved, at der har været kontakt, og den har så heldigvis også være gensidig - dog uden det lykkedes, afslutter FCM-træneren.
Rasmus Nissen er aktuelt udlejet fra Leeds til Eintracht Frankfurt.
Lejeopholdet løber til udgangen af indeværende sæson. Danskeren har kontrakt i Leeds til 2027.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
Eintracht Frankfurt
Europa League







































