


Glæden var stor hos Gue-sung Cho, da han fik nettet til at blafre for FC Midtjylland i sejren over AaB i pokalturneringen.
Den sydkoreanske stjerne har kæmpet sig tilbage fra et skadeshelvede, og derfor var scoringen på Aalborg Portland Park den første for Cho siden maj 2024.
Følelserne kom da også frem hos Cho, da han jublede over scoringen, og det kom de også efter kampen.
Her satte Cho ord på målet i et interview med FC Midtjyllands hjemmeside.
– Det er fantastisk. Det er svært at beskrive følelserne og den måde, jeg har det på. Der var så mange følelser i den scoring. Jeg så fansene, der råbte mit navn, og det var stort at kunne fejre det med dem.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Jeg har ventet på det her øjeblik i over et år – og det er netop øjeblikke som dette, der gør alt det hårde arbejde værd. Jeg føler, jeg har levet i styrkelokalet og næsten brugt alt min tid der, men jeg ved, at jeg stadig skal gøre mere.
– Jeg er ikke på hundrede procent endnu, måske på 90 procent, og jeg spiller endnu ikke helt, som jeg ønsker, men jeg nærmer mig, siger Gue-sung Cho.
27-årige Gue-sung Cho scorede det sidste mål i FC Midtjyllands sejr på 3-0 i Oddset Pokalen.
Se målet øverst i artiklen.

FC Midtjylland
Betano Pokalen



























