2021-11-26 11:40:17

Kæmpe Vejle-bet: Nyindkøb korsbåndsskadet

Ali Adnan har revet sit korsbånd over i et uheld til træning, og Vejle-tilgangen kommer derfor ikke i kamp mere i denne sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vejle Boldklub er blevet ramt af en nedslående nyhed.

Fredag meddeler Superliga-klubben, at den nye back Ali Adnan til onsdagens træning blev alvorligt skadet og fik et vrid i knæet.

Irakerens korsbånd har vist sig at være revet over, så han er færdig for sæsonen.

- Det forreste korsbånd i venstre knæ er revet over, og nu venter der en lang periode med genoptræning for Vejle Boldklubs nyeste spiller, som i sidste uge ankom til Nørreskoven og hidtil blot har spillet omkring 30 minutter for klubben.

- Vejle Boldklub vil støtte Ali Adnan igennem sit skadesforløb og hjælpe ham med at afsøge de for ham bedst tilgængelige genoptræningsmuligheder. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kæmpe Vejle-bet: Nyindkøb korsbåndsskadet
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Alle i Vejle Boldklub udtrykker stor sympati for Ali Adnan oven på denne ærgerlige nyhed og ønsker ham god bedring, skriver Vejle på egen hjemmeside.

27-årige Ali Adnan har tidligere spillet i blandt andet Udinese og Atalanta, mens det er blevet til 83 landskampe for Irak.

Venstrebacken debuterede mod Randers i seneste runde, hvor han fik 31 minutter.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce