Det kunne næsten ikke skrives bedre.
I en sæson, hvor både FC København og Brøndby IF har haft store vanskeligheder undervejs, står ærkerivalerne nu over for hinanden i en direkte duel om at sikre sig en plads i Conference League-kvalifikationen.
Det bliver derfor et derby med ekstra meget på spil, men i dagene op til opgøret foregår der også en kamp på træningsanlægget på Frederiksberg.
Flere FC København-profiler døjer således med skadesproblemer og er tvivlsomme til opgøret på Brøndby Stadion.
Det fortæller cheftræner Bo Svensson til Bold og resten af den skrevne presse efter tirsdagens træning.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en kamp mod uret. Viktor Dadason og Elias Achouri trænede med i dag, mens Gabriel Pereira, Andreas Cornelius og Robert trænede individuelt.
- Det er lidt blandet, men vi har stadig 48 timer, og dem kommer vi til at udnytte maksimalt.
Torsdagens derby på Brøndby Stadion fløjtes i gang klokken 18.30.

Det største derby i årevis - uden restriktioner
Hattrick | Afsnit 83Der venter et vaskeægte derby torsdag aften, når Brøndby og FC København tørner sammen i superligaens Europa-playoffkamp - og denne gang bliver det med udebanefans på tribunerne.
Læs mere

FC København
3F Superliga





































