Sheffield United har godt nyt til sine fans, inden Premier League i næste uge genstartes. Klubben har således lavet nye aftaler med både anfører Billy Sharp og viceanfører Ollie Norwood.
Billy Sharp har underskrevet en aftale, der kan holde ham i klubben frem til sommeren 2022, mens Ollie Norwoods nye kontrakt løber frem til sommeren 2023.
- De er begge enormt indflydelsesrige spillere på vores hold. I al den tid jeg har været har, har Billy været en kæmpe faktor for os, siger cheftræner Chris Wilder ifølge klubbens hjemmeside.
- Ollie har været glad for at få muligheden for at spille Premier League efter at være blevet droppet af Fulham og Brighton, men han skulle aldrig droppes af mig. Han var fremragende i Championship og har været fantastisk i Premier League, siger Wilder.
Sheffield United er på syvendepladsen i Premier League lige nu.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Sheffield United
Premier League




























